I hjertet af London, på St. James’s Street 3, ligger Berry Bros. & Rudd, Storbritanniens ældste vin- og spiritushandel med en historie, der går helt tilbage til 1698. Den ikoniske butik, som både har dybe rødder i traditionen og er i trit med nutiden, har gennemgået en nænsom restaurering med respekt for historien og moderne håndværk.
Retail — England, London
Arkitekt: Mowat & Company
Fotograf: Monica Grue Steffensen
_______________
HeartOak
Tykkelse: 30 mm. Bredde: 500 mm. Længde: 2-5 m


Gennem mere end 300 år har butikken betjent alle, fra statsmænd til forfattere og vinkendere og har været leverandør til den britiske kongefamilie siden Kong George III’s regeringstid. Med sine skæve gulve, egepaneler og lave bjælkelofter er den historiske bygning et levende vidnesbyrd om århundreders tradition og håndværk.

Med sine markante knaster og naturlige revner matcher Dinesen HeartOak-gulvene stedets karakter og autenticitet og bygger bro mellem fortid og nutid på en måde, der føles både tidløs og varmt indbydende.


Alle detaljer i Berry Bros. & Rudds historiske interiører – fra de alderstegne egepaneler til de antikke vægte og labyrintiske kældre – fortæller en historie om håndværk, tradition og en varig passion for kvalitetsvin og -spiritus.
