KDS_HOUSE_08.jpg
Del

K House

Et samspil af transparens og soliditet, dybde og luftighed karakteriserer helhedsoplevelsen af K House i Tel Aviv, Israel. Ronnie Alroy Architects har tegnet huset som en hyldest til egenskaberne ved beton, der med omhu er formet til den rette støbning for at komplementere klimaet og det vekslende behov for lys, varme og kølighed.

Privat Bolig – Tel Aviv, Israel

Arkitekt: Ronnie Alroy Architects

Fotograf: Amit Geron

 

Douglas Classic

Stueplan: Tykkelse: 28 mm. Bredde: 300 mm. Faldende længder: 2-7 m.

Første- og andensal: Tykkelse: 28 mm. Bredde: 200 mm. Faldende længder: 1-5 m.

Overfladebehandling: Lud og Hvid Sæbe

KDS_HOUSE_01.jpg

K House er et harmonisk univers af beton, som balanceres i mødet med douglastræ, de storslåede, åbne rum, der giver følelsen af frihed, og de veltænkte, arkitektoniske genistreger.

KDS_HOUSE_024.jpg
KDS_HOUSE_04.jpg
KDS_HOUSE_033.jpg

Betonens råhed i konstruktionerne, de fremtrædende vægge og lofter suppleres af brede planker i Dinesen Douglas Classic, hvis lyse og bløde karisma går igen i skræddersyede løsninger gennem huset. Douglasgranens markante årringe optræder som dekorativt element mod betonen, i form af skillevægge, lister, trapper og sågar som et komplet badeværelse og køkken med specialdesignede fronter.

KDS_HOUSE_37_Bright.jpg
KDS_HOUSE_017.jpg

Det lyse udtryk i træet kommer af overfladebehandlingen med lud og hvid sæbe, der gradvist forstærkes, som gulvet vedligeholdes. En finesse, der understreger hierarkiet mellem etagerne, er plankernes forskellige bredder. De bredeste planker pryder stueplan, mens de smallere er anvendt på første- og anden sal.

KDS_HOUSE_02.jpg

Ronnie Alroy Architechts er arkitekten bag K House, som har formået at skabe subtile løsninger, med stor effekt. Et godt eksempel er blandt andet husets hovedentre, hvis massive rum træder i karakter med sine høje lofter og blottede betonbjælker. Mellem bjælkerne i loftet gemmer sig et ovenlysvindue, der skaber en lysallé midt i rummet. Lyset danser hele vejen til etagen nedenunder gennem en glasåbning i gulvet. Effekten fordeler dagslyset over flere niveauer og skaber samtidig kohærens mellem etagerne.

KDS_HOUSE_028_Bright.jpg
KDS_HOUSE_016.jpg

Tilmeld dig her

Log in

Opret

Indtast oplysninger herunder for at oprette en bruger

Glemt dit kodeord?

Subheader