Oplev et monolitisk, robust og lysfyldt interiør, der manipulerer lys og form i denne private bolig, designet af den prisvindende tegnestue Proctor & Shaw. Sky Lantern House i det sydlige London præsenterer en storslået ny udendørs tilbygning, der skaber en interessant, indendørs voluminøs kompleksitet, som komplementeres af mikrocementerede vægge og Dinesen Douglas.
Privat bolig – Sydlondon, Storbritannien
Arkitekt: Proctor & Shaw
Fotograf: Ståle Eriksen
_______________
Douglas Natur
Tykkelse: 28 mm. Bredde: 300 mm. Længde: 5-7 m.
Overfladebehandling: Lud og Hvid olie
Tegnestuen Proctor & Shaw, som har base i London, specialiserer sig i transformativ arkitektur, der kulminerer i specialdesignede løsninger med diskret kompleksitet forklædt i enkelhed. Til Sky Lantern House føjede de en ny tilbygning til det charmerende rækkehus i Wandsworth. De eksterne former danner et omfangsrigt, skulptureret interiør præget af geometriske former. Indenfor og på tværs af husets bagside er lofterne hævet, så lyset filtreres og manipuleres omhyggeligt gennem resten af husets stueplan.
Væggene langs den indvendige tilbygning er behandlet med monolitisk mikrocement, hvilket giver et roligt udtryk, som afdæmper det relativt komplekse rum. Træ i Dinesen Doulas Natur er brugt som supplement til at fremhæve den fredfyldte atmosfære. En letvægtsstålkonstruktion omsluttet af Douglas træ fungerer som et fristed for læsning, arbejde og afslapning: et kontorrum. Rummet giver en behagelig udsigt til haven og lys gennem det matterede glas.
Husets eksisterende træelementer er blevet akkompagneret af nye gulve, en ny trappe og kontorrummet i Dinesen Douglas Natur for at bringe varme kontraster til den kølige, glaserede ydre tilbygning. Den nye trappe i træ forbinder ikke kun husets niveauer, men hjælper med at sende naturligt lys til hver en etage via ovenlyset, takket være det arkitektoniske, trekantede hulrum, der danner trappens centrum.