Dinesen + KADK Sommerskole, 2019
I juli måned afholdt Dinesen og Institut for Bygningskunst og Kultur, KADK, en sommerskole hos Dinesen i landsbyen Jels i Sønderjylland.
20 studerende og en række undervisere beskæftigede sig med at indkredse stedsforståelser i den overgangstid, landdistrikterne i dag befinder sig i.
I et sammensat program af ekskursioner, tekstlæsninger, fotografi, tegning, modelarbejde og 1:1 skitsering blev der stillet forslag til ombygning af to landejendomme. Samtidig blev der indsamlet et materiale, som kan forstås som indeks over et moderne landligt steds sammensatte virkelighed.
Med andelsbevægelsen i slutningen af 1800-tallet blev landbrugets fremskridt kernen i en landbokultur. Landbruget var på én gang det fælles subsistensgrundlag og den fælles, meningsbærende fortælling på landet. Men med den fortsatte agro-industrialisering i efterkrigstiden fulgte landbruget med verdensmarkedet og gjorde sig gradvis uafhængigt af landdistrikternes lokale arbejdskraft, fællesskab og infrastruktur. Den landbrugsbaserede landsby ophørte med at eksistere, og siden kommunalreformen i 2007 er ‘fritidslandsbyens’ position yderligere svækket med nedlæggelse af skoler, børnehaver, biblioteker etc. Den folkelige landbokultur eksisterer stadig som mytologi på landet, som en forestilling om det oprindelige.
Men traditionen udgør ikke længere et fuldt verdensbillede. Den er i dag ikke tilstrækkelig som samlende etisk mønster, som matrix for identiteten af ting, relationer og selvforståelse. Tradition er en utopi. Utopien om en samlet kultur og længslen efter integrationen af livet i en kollektiv funktion på et meget komplekst niveau.
I dag er det ikke klart, hvilken kultur der samler de landlige lokaliteter til ‘steder’. De vigtigste økonomiske kræfter, landbrug og industri, er opskaleret netop ved at gøre sig uafhængige af det lokale. Men livet går videre i landdistrikterne. Det udspiller sig i et broget landskab af vidtstrakte industrielle processer, natur og fragmenter af en svunden landbokultur. I denne overgangstid svigter mange af de faste identiteter, vi har tillagt bygninger og steder. Nye selvforståelser dukker op, nye etiske mønstre og konturer af mening.
