Habeetats og Dinesen har fundet sammen om en fælles passion for at værne om naturen og vores verden. Resultatet er verdens mindste arkitekttegnede designhotel for såkaldte solitære bier, lavet med resttræ fra Dinesen Douglas planker. – En lille redekasse med en stor mission.
Navnet, Habeetats, forener de engelske ord ”habitat” og ”bee” til ordspillet, ha-bee-tat – et levested for bier. Habeetats fungerer altså som et trygt bo for solitære bier, hvor de kan bygge deres rede og yngle.
I bestræbelsen på at udnytte hele træets stamme, har vi doneret afskæringer fra Dinesen Douglas gulvplanker, som Habeetats og den danske arkitekt, Jeppe Utzon, har designet træboliger til bier ud af.
Habeetats er et håndgribeligt eksempel på værdien af kreative, inspirerende partnerskaber, med et bæredygtigt formål, baseret på træ. Uanset projektets størrelse ønsker vi at give træet et meningsfuldt efterliv, med blandt andet designideer som Habeetats, der afspejler båndet mellem menneskeheden og naturen på smukkeste vis.
Solitære bier – små væsener med stor betydning
Solitære bier er helt forskellige fra de sociale honningbier, vi kender bedst. De har ingen dronning og ingen arbejderbier, men lever alene. Mere end 90% af de biarter, vi kender, er solitære bier, men de er truet på ynglepladser og plantearter at bestøve. Habeetats løser derfor en udfordring, som ikke bare gavner de solitære biers eksistens, men samtidig bevirker en positiv effekt på vores landbrug og afgrøder, der sikres bestøvning og langvarigt liv – til glæde for os og bierne.
Habeetats pryder nomas køkkenhave
Udenfor restaurant noma i København kan solitære bier tjekke ind i et af de tre specialdesignede Habeetats midt i den poetiske have, som er designet af den hollandske landskabsarkitekt, Piet Oudolf. Imens kan restaurantgæster nyde den beroligende effekt af de summende bier og naturen, der har leveret ingredienserne til måltidet på deres tallerkener – en holistisk, livscirkel, som kan opleves på nært hold.
Det kræver dog ikke en verdenskendt restaurant eller en arkitekttegnet have at gøre en forskel. En forstadshave eller en grøn byplet kan gøre det. De solitære bier er glade overalt, så længe deres Habeetats byder på sol, stabilitet og nærliggende blomster, hvor de kan finde pollen og nektar.
Lær mere om Habeetats og solitære bier.