Oplev naturens møde med kunsten i Dinesens Showroom på Søtorvet, hvor seks udvalgte, kvindelige kunstnere, i en begrænset periode, udstiller deres værker side om side med Dinesen træ.
Væk sanserne, og lad indtrykket fra naturens træ og kunstens mangfoldige materialer fylde dig med inspiration og velvære. Dinesens Showroom i København har fået stolt selskab af seks kvindelige kunstnere. Deres forskelligartede værker udstilles i showroomet i tre måneder, og du er inviteret på besøg.
Oplev, hvordan Dinesen Douglas, Eg, Ask og Fyr danner rammerne om enestående kunstværker i hver deres form og udtryk. Papir, metal, uld, keramik og glas er de gennemgående råmaterialer, som er blevet moduleret, udskåret og ophængt med finesse og omtanke og forvandlet til unikaværker, der bevæger sanseapparatet.
De udstillede værker er kreeret af Laura Faurschou, Kamilla Rosado, Violise Lunn, Leïla Guinnefollau, Rikke Laursen og Lena Pedersen. En tur gennem showroomet fører dig blandt andet forbi rå aluornamenter, bløde, bølgende tekstilværker, sprød installationskunst, delikate mobiler, skulpturelle vaser og taktil keramik.
Kom på besøg, og bliv opløftet af æstetikken i mødet mellem træet og kunstens materialer.
Monday Closed
Tuesday - Friday 9 am - 5 pm
Saturday 10 am - 3 pm