Vores planker er særdeles velegnede til gulvvarme, og vi anbefaler det som en både komfortabel og holdbar løsning.
Omkring 80 % af vores projekter etableres med gulvvarme. Vi har årelang erfaring med gulvvarme under massive gulve, og det er en uproblematisk løsning, når nedenstående forhold tages i betragtning.
Har du behov for yderligere råd eller vejledning om Dinesen gulve, er du meget velkommen til at kontakte os. For bestilling og køb af produkter i plejeserien henviser vi til vores webshop.
Svar: Hvis luftfugtigheden holdes mellem 30 og 60 % RF, vil gulvvarmen ikke give anledning til revner m.v. Hvis gulvets overfladetemperatur overstiger 27 °C, vil det bringe luftfugtigheden under 30 %, hvilket vil kunne udpine træet og danne revner. Lav luftfugtighed og mangelfuld vedligeholdelse kan give smårevner.
Svar: Træ vil altid søge at finde en ligevægtsfugtighed betinget af den omgivende luft. Dinesen gulve er tørret ned til 8-10 % og vil, uanset om der er gulvvarme eller ej, svinde om vinteren, hvor luftfugtigheden er lav. Med en rumfugt mellem 40 og 45 % RF vil træet indstille sig på 8 % træfugt. Falder luftfugtigheden til 30 % RF, vil træet indstille sig på 6 % og derfor svinde. Gulvvarmen vil ikke i sig selv give større svindrevner. Jo højere overfladetemperatur, desto større svindrevner. Forvent at plankerne i gennemsnit svinder med ca. 1 % af bredden, jf. Tabel 1.
Svar: Gulvplanker vil med årstidsvariationerne få en lille krumning. Det er træets natur og opstår helt uafhængigt af gulvvarmen, og har ingen betydning. Større krumninger opstår kun, hvis der er fugtproblemer i huset, eller byggefugten ikke har været fjernet inden lægning af gulvplankerne.
Svar: Man kan sagtens opnå en rumtemperatur på ca. 20 °C. Det kræver naturligvis, at huset er isoleret korrekt, og at øvrige råd og anbefalinger i Dinesens vejledninger er fulgt. I ældre huse med mangelfuld isolering vil det oftest være nødvendigt med supplerende varmekilde.
Svar: Hvis Dinesens anbefalinger omkring temperatur og luftfugtighed overholdes, vil gulvene ikke knirke på grund af gulvvarmen. Knirkelyde opstår oftest på grund af for våde strøer, for stor strøafstand eller for dårlig opklodsning. Store udsving i temperatur eller luftfugtighed kan dog medføre, at enkelte planker forbigående knirker lidt.
Gulvvarme
Dinesen anbefaler gulvvarme under Dinesen gulve som en både komfortabel og holdbar løsning. Omkring 80 % af vores projekter etableres med gulvvarme. Dinesen har årelang erfaring med gulvvarme under massive gulve, og det er en uproblematisk løsning, når nedenstående forhold tages i betragtning.
I princippet er gulvvarme (vandbaseret) blot en plastslange, der er indbygget i gulvkonstruktionen. Ved at sende varmt vand gennem slangen opvarmes konstruktionen og dermed rummet. Afhængig af husets isolering kan der være behov for supplement i form af radiatorer, varmegenvinding eller brændeovn.
Hvis gulvvarmen skal være eneste varmekilde, skal rummets samlede varmetab være mindre end den varme, som gulvets overflade afgiver. Det er derfor nødvendigt at få foretaget en energiramme- eller varmetabsberegning, specielt ved ældre huse eller renoveringsprojekter. Selvom bygningsreglementets isoleringskrav er overholdt – f.eks. i et nyt hus – bør nedenstående forudsætninger altid tages med i overvejelserne.
4.1 Fugt og gulvvarme
Uanset om der er gulvvarme eller ej, så vil betonfugt være yderst skadeligt for et trægulv. Det er særdeles vigtigt, at betonen er udtørret, så den indeholder maks. 85 % RF. Er der støbt varmeslanger ind i betonen, bør man tænde for gulvvarmen, når betonen efter 30 døgn er hærdet. Selv i den varmeste sommer og ved høje udendørstemperaturer skal gulvvarmen være tændt minimum 30 dage ved en acceptabel temperatur, inden gulvet lægges, og betonfugten skal altid måles inden, at lægning påbegyndes. Dinesen anbefaler en destruktiv betonfugt måling. En indikativ måling på overfladen – som f.eks. en GANN-måling – er ikke præcis nok. Undlader man at sætte gulvvarmen i gang, vil den sidste fugt først forlade betonen, når gulvet er lagt, og der tændes for varmen, og det kan medføre store skader på gulvet. Der skal altid udlægges en fugtspærre oven på det tørre betongulv.
4.2 Træets egenskaber med gulvvarme
Træ er – som tidligere nævnt – et hygroskopisk materiale, der optager og afgiver fugt fra omgivelserne. Træet vil altid indstille sig på en ligevægtsfugtighed, der er bestemt af luftens temperatur og relative fugtighed. Ved levering er Dinesen planker tørret ned til 8-10 % træfugt, hvilket svarer til en relativ luftfugtighed (RF) mellem 40 og 50 %. Falder luftfugtigheden, vil træet afgive fugt og svinde i bredden, og derved opstår der svindrevner. Jo højere overfladetemperaturen er, desto lavere bliver luftfugtigheden lige over gulvet, og jo mere svinder træet. Der kommer om vinteren altid svindrevner mellem plankerne, og på dette tidspunkt har gulvet sit smukkeste udtryk. Man bør dog generelt tilstræbe, at luftfugtigheden ikke kommer under 35 % RF, jf. Tabel 1.
Et materiales evne til at lede varmen kaldes varmeledningsevnen = (w/m°k). For plankegulve gælder, at varmeledningsevnen afhænger af træets densitet (kg/m3). Derfor vil Eg have en lidt bedre varmeledningsevne end Douglas og Fyr.
Varmeledningsevnen benyttes til at beregne træets varmemodstand eller isolans:
Vejledende værdier for isolans
| Træsort | Isolans |
| Eg | 0,17 |
| Douglas | 0,13 |
| Fyr | 0,13 |
Tabel 3
Isolansen udregnes ud fra et materiales tykkelse divideret med dets varmeledningsevne. Isolansen et altså et udtryk for isoleringsevnen og kaldes normalt R.
tykkelsen
R= __________________
varmeledningsevnen
Isolans, beregningseksempler
| Tykkelse og variant | Formel og resultat (R) |
| 28 mm Douglas | 0,028 / 0,13 = 0,22 |
| 35 mm Douglas | 0,034 / 0,13 = 0,27 |
| 35 mm Fyr | 0,035 / 0,13 = 0,27 |
| 22 mm Eg | 0,022 / 0,17 = 0,13 |
| 30 mm Eg | 0,030 / 0,17 = 0,18 |
Tabel 4
Som det kan ses af ovenstående eksempler, har tykkelsen på gulvet indflydelse på isoleringsevnen. Des tykkere, des bedre isolering. Det kan derfor være nødvendigt med en højere fremløbstemperatur for at opnå en passende overfladetemperatur. Betydningen for energiforbruget er minimal. Forskellen i energiforbruget mellem et klinkegulv og et massivt gulv med 28 mm tykke planker vil maks. være 5-10 %. Og forskellen i energiforbrug mellem et gulv med henholdsvis 28 og 35 mm tykke Douglas planker er højest nogle få procent. Se også punkt 4.1.3.
4.3 Varmebehov
Ved projektering af boliger ønsker man at kunne sikre en rumtemperatur på 20-21 °C om vinteren. Isoleringskravene er gennem tiderne steget meget, og det afspejles i husets energiforbrug. Varmeforbruget i nyere huse vil være 35-45 W/m2, mens det i ældre huse kan være 45-75 W/m2. Man bør derfor få lavet en beregning af bygningens faktiske varmebehov.
Et trægulvs overfladetemperatur må aldrig overstige 27 °C, og overfladen kan derfor maks. afgive 75 W/m2. Overfladetemperaturen i et velisoleret hus vil typisk skulle ligge 2 °C over den ønskede rumtemperatur. Jo ringere husets isolering er, desto højere skal overfladetemperaturen nødvendigvis være.
4.4 Varmetab
Hvis huset ikke er isoleret tilstrækkeligt, kan der forekomme dage, hvor den ønskede rumtemperatur ikke kan opnås alene med gulvvarme. Der er et stort varmetab gennem gulve, vægge, lofter og vinduer. Bygningsreglementet opstiller krav til isoleringsevnen – den såkaldte U-værdi – og disse krav skal overholdes. U-værdien for terrændæk med gulvvarme må ikke overstige 0,10. Det kræver typisk en isolering med minimum 300 mm polystyren. U-værdien for varmetabet gennem fundamentet må med gulvvarme ikke overstige 0,12. Netop varmetabet gennem fundamentet har stor betydning for varmeforbruget. Vær desuden opmærksom på kuldebroer og utætheder. Bygningsreglementet opgiver ligeledes U-værdier for ydervægge, lofter, vinduer, yderdøre etc.
Varmetabet gennem vinduer er uanset rudetype langt større end tabet gennem vægge, og vinduesarealet vil derfor have stor indflydelse på det samlede varmetab. Vær opmærksom på, at vinduernes placering i forhold til verdenshjørner, åbne arealer eller havet kan give et endnu større varmetab, ligesom kuldenedfald fra ruderne kan være af stort omfang. Dette bør imødegås med konvektorer langs de vinduer, der går til gulv. Konvektorerne kan desuden bruges til at tilføre rummet varme hurtigt. Konvektorriste kan laves i samme træsort som gulvet, hvis man ønsker en smuk arkitektonisk løsning.
Antallet af ydervægge i et rum har stor betydning for varmetabet. Jo flere ydervægge, desto større varmetab. Vær særlig opmærksom på små tilbygninger med 3 ydervægge og eventuelle store vinduespartier, da også størrelsen af den varmeafgivende gulvoverflade har betydning for rummets opvarmning. Arealet reduceres af f.eks. køkkenelementer og skabe. Tæpper, måtter og løbere begrænser desuden varmeafgivelsen, samtidig med at temperaturen under tæpper og lignende kan overstige de 27 °C. Små rum kan derfor være sværere at varme op end store rum. Rum med stor loftshøjde eller åbent til kip kan også have større varmetab.
4.5 Fremløbstemperatur og overfladetemperatur
Fremløbstemperaturen afhænger af effektbehovet og den valgte gulvbelægning. Normalt vil fremløbstemperaturen ligge mellem 30 og 45 °C og bør ikke overstige 50 °C. Fremløbstemperaturen har kun beskeden indflydelse på varmeforbruget. Hæves temperaturen fra 30 til 45 °C, stiger varmeforbruget kun med 6 %, da det er temperaturforskellen mellem fremløbsvandet og returvandet, der betyder noget for varmeforbruget. Det er kun ubetydeligt dyrere at opvarme et tykt plankegulv end et tyndt lamelgulv, men det kræver en højere fremløbstemperatur at sikre den nødvendige overfladetemperatur.
Dinesen kan ikke rådgive yderligere i forhold til fremløbstemperaturen, da den afhænger af konstruktionsopbygningen og det aktuelle varmetab. Den egentlige begrænsning er overfladetemperaturen. Plankegulvets overfladetemperatur må ikke overstige 27 °C, da højere temperaturer kan være ødelæggende for gulvet. Rumtemperaturen styres af termostater i de enkelte rum. Termostaterne åbner eller lukker for varmetilførslen for at regulere for overskudsvarme fra f.eks. personer, solindfald, belysning m.m. De placeres, så de ikke påvirkes af solindfald, på indervægge 1,5 m over gulvet. Rumtermostater kan enten fås med ledning eller trådløse.
Gulvvarme er normalt vandbaseret, og man skelner her mellem tung gulvvarme med varmeslanger i beton og let gulvvarme med varmeslanger i varmefordelingsplader. I sjældnere tilfælde anvendes elektrisk gulvvarme.
4.2.1 Tung gulvvarme
Tung gulvvarme er gulvvarmeslanger nedstøbt i beton, hvor betonen fordeler varmen til hele gulvoverfladen. Betonen har en god varmeledningsevne, men udfordringen er, at betonen akkumulerer en meget stor mængde varme og derfor reagerer meget langsomt.Når der sker en ændring af varmetilførslen i kraft af solindfald eller mange gæster, så vil betonen stadig være varm længe efter, termostaten har lukket for varmetilførslen. Når behovet for varme opstår igen, vil opvarmningsperioden også være relativt lang, da den store betonmasse skal varmes op, inden varmen når op til plankegulvet. Derfor vil rumtemperaturen med tung gulvvarme ikke være så nem at styre som let gulvvarme. Fordelen ved metoden er, at gulvopbygningen er simpel, og at gulvvarmen kan bruges til udtørring af betongulvet. Den tunge gulvvarme installeres af murer og vvs-installatør.
4.2.2 Let gulvvarme
Let gulvvarme er opbygget med varmefordelingsplader i aluminium, hvor varmeslangerne er placeret i bukkede spor. Varmefordelingspladerne ligger lige under plankegulvet, og da aluminium har en høj varmeledningsevne, fordeles varmen hurtigt ud under hele gulvfladen. Aluminium reagerer hurtigt på ændringer i varmebehovet, og derfor føles rumtemperaturen mere konstant end ved tung gulvvarme. Opbygningen er lidt mere kompliceret, men har den fordel, at gulvet er meget behageligt at gå på, da undergulvet oftest er en strøkonstruktion. Den lette gulvvarme installeres af tømrer og vvs-installatør.
4.2.3 Elektrisk gulvvarme
Elektrisk gulvvarme opbygges typisk med varmekabler udlagt i en strøkonstruktion. Som med de øvrige gulvvarmetyper må overfladetemperaturen på 27 °C ikke overskrides. Prisen på el bør tages med i overvejelserne, hvis man tænker på at vælge elektrisk gulvvarme. I vinterhalvåret skal den elektriske gulvvarme være tændt hele tiden for at sikre, at huset har en grundvarme. Det kan være en fordel at kombinere elektrisk gulvvarme med radiatorer. Den elektriske gulvvarme installeres af tømrer og elektriker.
4.3.1 Gulvvarme i beton
Gulvvarmeslangerne er bundet fast til et armeringsnet og indstøbt i et 10 cm tykt betonlag oven på isoleringen. Opbygningen er simpel og stiller blot krav til en tæt fastgørelse af varmeslangerne til nettet. Betongulvets overflade skal være jævnt afrettet og må højst afvige 2 mm målt under en 2 m retskinne. Betonfugten må ikke overstige 85 % RF, og der skal benyttes en fugtspærre. Isoleringen skal laves iht. bygningsreglementet.
4.3.1.1 Direkte på beton med varmeslanger
Oven på betonen udlægges en fugtspærre med trinlyddæmpning. Dinesen anbefaler Platon Stop. Fugtspærren må ikke kunne perforeres af ujævnheder i betonen. Gulvplankerne fastgøres direkte til betonen med en Dinesen skrue og Dinesen rawlplug iht. Dinesen vejledning ”Lægning”. Det er vigtigt, at plankerne trykkes godt ned til underlaget. Vær opmærksom på, at gulvet bliver relativt hårdt at gå på, og at komforten generelt er højere ved andre montagetyper. Den direkte fastgørelse kræver, at man har fuldstændigt styr på varmeslangernes placering, så der ikke bores eller skrues ned i dem. Skruning i beton er mere tidskrævende end andre fastgørelser. Man kan alternativt fuldlime plankerne til betonen iht. Dinesens vejledning ”Lægning” og tillægsvejledning ”Fuldlimning”.
Figur 1: Tværsnit direkte på beton med varmeslanger
4.3.1.2 Krydsfiner/gulvspånplade på beton med varmeslange
På betongulve udlægges altid fugtspærre af minimum 0,20 mm PE-folie med 20 cm sammentapede overlæg. Fugtspærren føres op ad væggen og afskæres bag fodlisten. Fugtspærren må ikke kunne perforeres af ujævnheder i betonen. Udlæg grå gulvpap (400 g/m2) på minimum 22 mm krydsfiner eller gulvspånplade. Plankerne fastskrues enten fordækt eller oppefra med en Dinesen skrue iht. Dinesens vejledning ”Lægning”. Fordelen ved denne montagetype er, at fastgørelsen er meget nem. Samtidig medfører løsningen en effektiv adskillelse mellem beton og trækonstruktionen. På grund af plankernes tykkelse skal fremløbstemperaturen hæves lidt, men det har som nævnt kun beskeden indflydelse på varmeforbruget, så længe der er fokus på, at der ikke er lunker eller ujævnheder, som kan virke bremsende for varmeoverførslen.
Figur 2: Tværsnit gulvspånplade på beton med varmeslanger
4.3.2 Gulvvarme med varmefordelingsplader
Med gulvvarme på varmefordelingsplader får man en hurtigt reagerende gulvvarmekonstruktion og et gulv, der er godt at gå på. Alt i alt er det en meget komfortabel løsning. .
4.3.2.1 Varmefordelingsplader på forskallingsbrædder oven på strøer
Gulvplankerne skal have samme retning som strøerne. Vi anbefaler, at gulvplanker lægges i husets længderetning. Denne løsning kræver derfor, at strøerne lægges i husets længderetning, så forskallingsbrædderne kan lægges på tværs af disse. Strøerne lægges med en afstand på ca. 60 cm, og der isoleres imellem dem. Herover udlægges et lag af høvlede 21 x 100/28 x 120 mm forskallingsbrædder med en afstand på ca. 30 mm, så der er plads til varmefordelingspladernes spor. Varmefordelingspladerne udlægges og sømmes i den ene side. Efter montering af varmeslangerne udlægges grå gulvpap (400 g/m2), og gulvplankerne skrues fast i forskallingsbrædderne. Vær opmærksom på slangernes placering.
Figur 3: Tværsnit varmefordelingsplader på forskallingsbrædder oven på strøer
4.3.2.2 Varmefordelingsplader på forskallingsbrædder mellem strøer
Gulvplankerne skal lægges på tværs af strøerne. Denne konstruktion kan anvendes i et bjælkelag eller i et nyt strølag med en cc-afstand på 60 cm. Der isoleres mellem strøerne. Med en afstand på 60 cm fastgøres minimum 45 x 45 mm høvlede lægter/lister mellem strøerne. De nedsænkes, så forskallingsbræddernes overside får samme niveau som strøernes. Et lag af høvlede 21/28 x 120/95 mm forskallingsbrædder udlægges med en afstand på ca. 30-50 mm, så der er plads til varmefordelingspladernes spor. Varmefordelingspladerne udlægges og sømmes i den ene side. Efter montering af varmeslangerne udlægges grå gulvpap (400 g/m2), og gulvplankerne skrues fast i strøerne. Vær opmærksom på slangernes placering.
Figur 4: Længdesnit varmefordelingsplader på forskallingsbrædder mellem strøer
4.3.2.3 Selvbærende varmefordelingsplader på strøer
Strøerne udlægges med en cc-afstand på 60 cm, og der isoleres mellem dem. De selvbærende varmefordelingsplader lægges direkte på strøerne og sømmes fast til disse gennem de tværgående stålbånd. Efter montering af varmeslanger udlægges grå gulvpap (400 g/m2), og gulvplankerne lægges på tværs af strøerne og skrues fast i disse.
Figur 5: Længdesnit selvbærende varmefordelingsplader på strøer.
4.3.2.4 Gulvvarmespånplade på strøer
Oven på et isoleret strølag med en cc-afstand på maks. 60 cm kan der udlægges en 22 mm gulvvarmespånplade. Der er i spånpladen fræset spor beregnet til varmefordelingsplader og 16 eller 17 mm varmeslanger. Der udlægges grå gulvpap (400 g/m2), og gulvplankerne skrues fast i spånpladen. Vær opmærksom på slangernes placering.
Figur 6: Længdesnit gulvvarmespånplade på strøer
4.3.2.5 Gulvvarmespånplade på beton
Betongulvets overflade skal være jævnt afrettet og må højst afvige 2 mm målt under en 2 m retskinne. Betonfugten må ikke overstige 85 % RF, og der skal benyttes en fugtspærre.
På det tørre og rette betongulv udlægges en 22 mm gulvvarmespånplade oven på en fugtspærre af minimum 0,20 mm PE-folie med 20 cm sammentapede overlæg. Fugtspærren føres op ad væggen og afskæres bag fodlisten. Fugtspærren må ikke kunne perforeres af ujævnheder i betonen. Der udlægges grå gulvpap (400 g/m2), og gulvplankerne skrues fast i spånpladen. Vær opmærksom på slangernes placering.
Figur 7: Længdesnit gulvvarmespånplade på beton
4.3.3 Varmegulvplader
Varmegulvplader benyttes i et gulvvarmesystem, hvor man med polystyren opbygger et isoleringslag direkte på det afrettede sandlag. Der lægges f.eks. 250 mm polystyren. Herpå udlægges fugtspærre og et strølag af 50 x 50 mm strøer pr. 60 cm. Imellem strøerne udlægges først et lag 25 mm polystyren og derefter 25 mm varmegulvplader (sporede polystyrenplader med varmefordelingsplader af aluminium og med plads til gulvvarmeslanger). Efter montering af varmeslangerne udlægges grå gulvpap (400 g/m2), og gulvplankerne skrues fast i strøerne.
Figur 8: Længdesnit varmegulvplade system
! Gulvvarmen skal startes langsomt op
Det er vigtigt, at vvs-installatøren har trykprøvet anlæggets tæthed, kontrolleret at slangerne passer med rumangivelsen, og at termostaterne virker. Endvidere skal der udleveres en brugsanvisning, og der skal gives en grundig instruktion i anlæggets drift. Den første uge må fremløbstemperaturen ikke overskride 25 °C. Derefter kan den hæves med maks. 5 °C hver anden dag, indtil den nødvendige overfladetemperatur er nået. Hæves fremløbstemperaturen for hurtigt, vil plankerne krumme. Man vælger ofte at lade gulvvarmeanlægget være tændt året rundt, da det jo er styret af rumtermostater og derfor kun bruger varme, når termostatens indstillingspunkt nås.
5.1 Dinesen anbefaler