De to kokke bag Gastrologik har valgt Dinesen Eg til deres restaurant i Stockholm i samarbejde med arkitekt Jonas Lindvall. En god restaurant går nemlig ikke på kompromis. Heller ikke når det gælder indretningen af lokalet.
Gastrologik - Stockholm, Sverige
Arkitekt: Jonas Lindvall
Fotograf: Anders Hviid
__________
Dinesen Eg
Tykkelse: 30 mm. Bredde: 225 mm. Længde: 4-6 m
Behandling: Hvid olie og lak
NB: Billederne afspejler det nylagte, nybehandlede gulv. Afvigelser som følge af naturlig patinering, slitage eller manglende vedligehold kan potentielt forekomme.
De massive egeplanker fra Dinesen ligger som gulv i selve restauranten, mens Speceriet i samme bygning byder på en disk, der er beklædt med Dinesen Eg. Her kan man købe mad ud af huset, blandt andet restaurantens hjemmebagte brød fra egen stenovn.
Det handler frem for alt om gode råvarer i Gastrologik. Målet for kokkene Jacob Holmström og Anton Bjuhr er at give gæsterne en unik helhedsoplevelse i de flotte lokaler og sammen med innovative leverandører skabe fremtidens gastronomi.
Restauranten er allerede blevet belønnet med to fornemme priser af den svenske avis Dagens Nyheter i deres prisuddeling ”Gulddraken 2012” – blandt andet en pris, som blev uddelt af A.A. Gill, der er madkritiker på Sunday Times og Vanity Fair.
Med Gastrologik er endnu en stjernerestaurant blevet føjet til Dinesens mange kulinariske referencer, der også tæller danske restauranter som Kong Hans og Falsled Kro, der har Dinesen Douglas gulve. Den japanske arkitekt Hisanobu Tsujimura har også anvendt Dinesen planker i flere af sine restaurant- og hotelprojekter.